Åben for møder 

Vi er nu igen klar til at afholde planlagte rådgivningsmøder med kunderne.

I takt med at samfundet stille åbnes igen, kan vi nu også mødes med kunder og potentielle kunder. Det har vi glædet os til!

Det praktiske

Ind til videre er det planlagte møder vi afholder. Kontakt din rådgiver eller den medarbejder, du gerne vil afholde møde med. Så aftales det om mødet skal være i afdelingen, hjemme hos dig eller i din virksomhed.

Det skal være en god og sikker oplevelse for alle. Derfor tager vi følgende forbehold:

  • Såvel kunder som rådgivere skal være symptomfri
  • Håndtrykket venter vi med til en anden god gang
  • Møderne afholdes i lokaler, der er store nok til, at der kan holdes afstand

Generelt følger vi selvfølgelig myndighedernes råd om hygiejne, afstand og rengøring.

Når du ankommer, lukkes du ind i afdelingen af den medarbejder, du har aftalt et møde med.

Adgang til afdelingerne

Vores afdelinger er fortsat aflåste og kasserne er lukkede for at begrænse smittespredningen mest muligt.

I øjeblikket forventer vi, at vi kan åbne dørene og kasserne den 11. maj. Men, det afhænger naturligvis af udviklingen i corona-virussen og myndighedernes anbefalinger.

Kontakt os for hjælp

I hele perioden har vi været tilgængelig på telefon og e-mail. Det er vi forsat. Ring eller skriv til os, hvis vi kan hjælpe dig.

Og ønsker du et onlinemøde med os, er vi også klar til det.