Brug for at få enderne til at mødes? Få 7 gode råd til dit forbrug
Mange danskere oplever, at udgifterne er rendt afsted i den seneste periode, uden at indtægterne er fuldt med. Derfor kan nogle have behov for at skrue ned for forbruget. Vi har taget fat i privatrådgiver Susanne Grøn fra vores afdeling i Struer og fået en række gode råd til dig, der har brug for at kigge dit forbrug efter i sømmene.
Vær især opmærksom på dine udgiftsposter til el, gas og varme samt brændstof. De skal sættes noget højere, end du er vant til. Har du en madkonto og faste overførsler til mad, kan du også godt regne med, at dette skal justeres, medmindre du har ændret vaner, handler billigere og det på den måde går lige op.
Du kan tage et kontoudtog fra din forbrugskonto de seneste to måneder og gennemgå hver post én for én. Hav et regneark og inddel dine poster i kategorier som ’Mad og Husholdning’, ’Tøj’ og ’Oplevelser’. Alternativt findes der også forskellige mobil-apps på markedet, hvor du kan tilknytte dine kort og få overblik over dit forbrug helt automatisk. Her vil jeg dog altid anbefale at være opmærksom på vilkårene for, hvordan de behandler dine data.
Når du har overblikket, bliver det nemmere for dig at sætte mål for de enkelte kategorier og justere din forbrugsadfærd. Så kan du nemlig se, om du bruger flere penge på en post, end du egentlig har lyst til eller råd til.
Er du pendler, kan du med fordel snakke med kollegerne om at samles i en kørselsordning og på den måde være fælles om at spare på brændstofudgifterne.
Bor du tæt på din bopæl, kan det også være, du skal hive cyklen ud af garagen. Der er meget brændstof at spare på de korte ture.
Madbudgettet kan du også ændre med nogle få, gode vaner. Lav en madplan, hvor du indtænker restedage, lav en indkøbsseddel og nøjes med at handle ind én gang om ugen.
1. Start med at få overblik over de faste udgifter
Når jeg taler med mine kunder, så rådgiver jeg dem altid til først og fremmest at få overblik over situationen. Her er det en god idé at starte med de faste udgifter, da de – for de flestes vedkommende - formentlig har ændret sig væsentligt over den seneste periode. Er dit budget ikke opdateret det seneste halve år, er det altså det første og vigtigste sted at starte.Vær især opmærksom på dine udgiftsposter til el, gas og varme samt brændstof. De skal sættes noget højere, end du er vant til. Har du en madkonto og faste overførsler til mad, kan du også godt regne med, at dette skal justeres, medmindre du har ændret vaner, handler billigere og det på den måde går lige op.
2. Gennemgå dit forbrug, så du ved, hvad du bruger dine penge på
En anden god øvelse er at få fuldt overblik over dit forbrug. Hvor meget bruger du egentlig på mad og husholdning på en måned? Hvor meget går til oplevelser, take-away og ting til boligen?Du kan tage et kontoudtog fra din forbrugskonto de seneste to måneder og gennemgå hver post én for én. Hav et regneark og inddel dine poster i kategorier som ’Mad og Husholdning’, ’Tøj’ og ’Oplevelser’. Alternativt findes der også forskellige mobil-apps på markedet, hvor du kan tilknytte dine kort og få overblik over dit forbrug helt automatisk. Her vil jeg dog altid anbefale at være opmærksom på vilkårene for, hvordan de behandler dine data.
Når du har overblikket, bliver det nemmere for dig at sætte mål for de enkelte kategorier og justere din forbrugsadfærd. Så kan du nemlig se, om du bruger flere penge på en post, end du egentlig har lyst til eller råd til.
3. Tjek dine abonnementer – betaler du for noget, du ikke bruger?
Når du har været igennem dit forbrug, kan du også se, hvilke abonnementer du har kørende. Nogle har du tilmeldt via dit kort, andre via betalingsservice, og i dag kan du også tilmelde dig abonnementer på både MobilePay, App Store eller Google Play. Kig dem igennem med øje for, hvor meget af det du egentlig bruger og som giver dig værdi i hverdagen.4. Tilmeld dig SMS-service på mobilbanken, så du får automatisk besked
På din mobilbank kan du tilmelde dig besked-service på dine konti, hvis de ryger under et bestemt beløb. Hvis du er én af dem, der ikke lige tjekker din saldo hver dag, kan det være en god påmindelse og hjælpe dig til at holde snuden i sporet.5. Tænk i uger i stedet for måneder
Hvis du er i gang med én af de større vaneændringer, så plejer jeg nogle gange at anbefale mine kunder, at de tænker i uger i stedet for i måneder. Det er nemt at tro, at man har råd til mere, når det lige har været lønningsdag, og der er godt med plus på kontoen, men husk at der også skal være til den sidste del af måneden. Hvis du tager dit rådighedsbeløb og dividerer med 4 eller 5, afhængig af hvor mange mandage, der er i den igangværende måned, så kan du se, hvad du har til rådighed fra uge til uge.6. Og så til de mere lavpraktiske råd i dagligdagen
I dagligdagen er der også små ting, du kan gøre, for at holde dit forbrug lidt i ørerne.Er du pendler, kan du med fordel snakke med kollegerne om at samles i en kørselsordning og på den måde være fælles om at spare på brændstofudgifterne.
Bor du tæt på din bopæl, kan det også være, du skal hive cyklen ud af garagen. Der er meget brændstof at spare på de korte ture.
Madbudgettet kan du også ændre med nogle få, gode vaner. Lav en madplan, hvor du indtænker restedage, lav en indkøbsseddel og nøjes med at handle ind én gang om ugen.
7. Sidst, men ikke mindst: Husk at brug din bankrådgiver
Nogle gange siger vi til hinanden ”Gid kunderne vil bruge os lidt mere – det er jo det, vi er her for”. Så mit sidste råd vil være at tænke på din rådgiver, ligesom du tænker på din læge: Hellere kontakt os en gang for meget, end en gang for lidt. Vi er her for at hjælpe og finde løsninger og ofte kan vi lykkes med at finde frem til andre ting i fællesskab, end du kan på egen hånd.