Sofie Knudsen Thomsen ved sin computer, hvor hun ordner sine investeringer

Sofie har sat opsparingen på arbejde

Da Sofie Knudsen Thomsen begyndte at investere sidste år, havde hun aldrig selv forestillet sig, at hun skulle være investor.

Sofie har altid været interesseret i økonomi og været god til at spare op, men investering havde aldrig fyldt noget særligt.

- Jeg havde egentlig ikke tænkt, at investering var noget for mig. Det var min kæreste, der viste mig sine investeringer, og så begyndte jeg at blive nysgerrig. Samtidig havde jeg nok en forestilling om, at investering var lidt en mandeting, og jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet kunne finde ud af det, fortæller Sofie.

Der gik dog ikke længe fra tanke til handling. Sofie kontaktede sin rådgiver og kom i gang gennem Sparekassen Thy Investor, der er sparekassens investeringsplatform. Det afgørende var erkendelsen af, at opsparede penge ikke nødvendigvis behøver stå stille.

- Jeg kunne godt lide tanken om, at pengene kunne vokse over tid, når jeg ikke skulle bruge dem her og nu. Da jeg først havde investeret dem, holdt jeg næsten op med at regne dem med i min almindelige økonomi. De fik lov til at passe sig selv, siger hun.

Sofie Knudsen Thomsen fotograferet foran sit hjem

Som ny investor var Sofie nervøs for at gøre noget forkert. Om hun købte på det rigtige tidspunkt, eller om gebyrer og kurser ville spise gevinsten. Men bekymringerne fyldte
mindre, efterhånden som erfaringen voksede.

- Jeg vidste vitterligt ingenting, da jeg startede. Men man lærer undervejs. Det er meget learning by doing. Efter noget tid finder man også ud af, at markedet svinger. Nogle dage går det op, andre dage går det ned, og det behøver man ikke gå i panik over, fortæller Sofie.

I dag følger hun mere med i økonomi og investering, end hun gjorde tidligere, og hun ser sin investering i både aktier, ETF’er og investeringsfonde som et naturligt supplement til den almindelige opsparing. Hvis hun skal give ét råd videre til andre, der overvejer at investere, er det enkelt:

- Man behøver ikke vide alt på forhånd. Jeg ville ønske, at jeg tidligere havde vidst, at man faktisk godt kan finde ud af det. Så mit råd er bare at komme i gang. Det er først, når man prøver det af, at man for alvor lærer det.