Vi søger finanselever
Er du udadvendt og god til at tale med mennesker? Ser du udfordringer fremfor begrænsninger? Tør du tage springet ind i en verden fuld af muligheder?
Læs mereI Sparekassen Thy søger vi netop nu finanselever. Vi søger fremtidens rådgivere og talenter.
Vi søger dig, der elsker at snakke med mennesker. Dig, der ser muligheder fremfor begrænsninger. Dig, der har flair for IT og tal, og som har lyst til at skabe en karriere i den finansielle verden.
Tre elever…eller flere!
Vi søger elever til Hanstholm, Thisted og Struer, men kommer de helt rigtige kandidater, så kan vi også finde plads til en ekstra, fortæller HR-chef Hanne Bro Odde!
Personlighed er vigtig. Det er en stor fordel at være udadvendt og glad for at være tæt på kunderne. Kundernes trivsel er nemlig hele omdrejningspunktet i Sparekassen Thy, og som ansat handler det om at servicere kunderne på bedste vis.
Gør som Casper
En finansuddannelse i Sparekassen Thy er et springbræt til en verden af muligheder i den finansielle branche. Vores nuværende elev, Casper Munk, tog springet. Det blev ikke en maveplasker, men en fed bombe. Se videoen herunder eller se mere her på siden, hvor også andre ansatte fortæller om sparekassen!