Kvinde med briller og tallet 25

Grethe Førby Løgsted har 25-års jubilæum

Den 12. januar kan Grethe Førby Løgsted fejre 25 år i Sparekassen Thy

Grethe (45) er i dag ekspeditionsmedarbejder i vores afdeling i Thisted, men hun startede sin karriere i Hurup, hvor hun efter handelsskolen var vikar og kassemedarbejder. Her var hun et halvt år, indtil hendes elevtid officielt startede i Thisted. Som elev var Grethe forbi afdelingen i Vildsund, men hun afsluttede sin elevtid i Thisted og har her fungeret som privatrådgiver frem til 2022, hvor hun skiftede til ekspeditionsmedarbejder i samme afdeling.

Grethe Løgsted er et stort familiemenneske, og fritiden er både nu og gennem årene primært blevet brugt på oplevelser med børnene og den øvrige familie og venner. I dag bor hun i Nors med sin mand, Brian, med sammenbragte og fælles børn. Ferier er også sammen med hele familien - både i Danmark og sydpå, samt skiferier til Norge. Derudover bliver der tid til løb og anden sport.