Nye bestyrelsesmedlemmer i Sparekassen Thy
Birgitte Lukassen, Lykke Frost og Amanda Toft er nye medlemmer af bestyrelsen i Sparekassen Thy - alle valgt for perioden 2023-2027.
Birgitte Lukassen blev valgt på det ordinære repræsentantskabsmøde tirsdag den 28. marts som erstatning for Tina Brandt, der ikke ønskede genvalg. Birgitte er uddannet revisor, har erfaring som økonomi- og HR-chef og er i dag finansdirektør hos IT-virksomheden NetIP.
Lykke Frost og Amanda Toft er nye medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Sparekassen Thy. De erstatter Per Rasmussen og Erik Nielsen, som ikke ønskede genvalg.
Lykke er advokat på Sparekassen Thys hovedkontor i Thisted. Før Lykke blev ansat i Sparekassen Thy, har hun en årrække arbejdet som Advokat hos b.la. Advodan.
Amanda er erhvervsrådgiver i Sparekassen Thy i Holstebro, og har erfaring fra tidligere jobs som sælger og markedsføringsansvarlig og læser lige nu HD i Organisation og Ledelse.
Den samlede bestyrelse udgøres af: Jacob Schousgaard (Formand) – advokat, Ivan Høgh (Næstformand) – økonomikonsulent, Michael Axelsen – afdelingsleder, Charlotte Kanstrup Brogaard – afdelingsleder, Arne Lægaard – fhv. borgmester, Jens Hyldgaard Pedersen – direktør, Michael Nymann Nilsson – direktør, Rasmus Korsgaard – privatrådgiver, Ricky Larsen – murermester, Amanda Toft – erhvervsrådgiver, Lykke Frost – advokat og Birgitte Lukassen – finansdirektør.