Bedst til kunder!
Det betyder for dig som kunde, eller kommende kunde, at vi forpligter os til hele tiden, at give dig den optimale service og rådgivning, der passer til dig og din situation.
De fleste får på et tidspunkt brug for at låne penge til en ny bil, et hus eller nyt køkken. Nogle får brug for gode råd omkring investeringer, placering af penge osv.. Vi ved noget om det meste, og det vi ikke ved, det kan vi med garanti finde svar på hos nogle af vores samarbejdspartnere.
Vi har både privat- og erhvervskunder
Sparekassen Thy satser både på privat- og erhvervskunder. Organisationen er bygget op omkring, at beslutninger træffes lokalt og hurtigt. På den måde sikrer vi, at der træffes de rigtige beslutninger til tiden med udgangspunkt i et stort lokalkendskab.
Vi kan tilbyde dig:
- Konkurrencedygtige priser på eksempelvis billån og boliglån
- Gode selvbetjeningsløsninger som NetBank, MobilBank MobilePay og eBoks
- Et stærkt børnekoncept, hvor Muhny er omdrejningspunktet
- En bred palette af investeringsløsninger, der passer præcist til dit temperament
- Og så garanterer vi dig en loyal og kompetent rådgiver, der har forpligtet sig til, at skabe gode løsninger til dig
Er du privatkunde?
I dag har vi ca. 50.000 privatkunder, der er bosat over hele Danmark og nogle i udlandet. Mange af vores kunder – og måske også dig – har været kunde hos os i lang tid.
Vi synes det er vigtigt, at du som privatkunde hele livet har gode oplevelser med os. Bl.a har vi været på Muhnytour med de mindste, solgt Thy Rock billetter til fordelagtige priser til de unge og afholdt kurser i NetBank for de ældre.
Derudover har du hos Sparekassen Thy mulighed for at vælge den privatrådgiver, du føler der er tættest på dig. Du får din rådgivers direkte telefonnummer samt mail, så du altid kan kontakte ham eller hende når du har brug for rådgivning eller blot et overblik over din økonomiske situation.
Er du endnu ikke kunde hos os, så kontakt os. Så kan vi mødes til en uforpligtende snak, om hvad vi kan gøre for dig.
Vores erhvervskunder
Har du planer om at starte egen virksomhed, eller er du i forvejen etableret som erhvervsdrivende? Vi ved at du som erhvervskunde har brug for et pengeinstitut, der kan bakke dig og din forretning op. Du har behov for hurtige svar og let tilgang til rådgivning.
I Sparekassen Thy mener vi, at det er vigtigt at være en del af at udvikle lokalområdets erhvervsliv. Derfor har mere end 6000 erhvervskunder valgt os.
Er du iværksætter?
Lad sparekassen hjælpe dig med at vurdere, om din idé kan udvikle sig til en rentabel forretning, og dermed skabe grobund for videreudvikling af erhvervslivet i vores markedsområde. Vi har en professionel og veluddannet stab af erhvervsrådgivere, som er dedikeret til deres job, og de 6000 erhvervskunder vi i dag servicerer. De står til din rådighed med råd og vejledning, når du har brug for det.
Mange år på bagen med lokalt engagement
Sparekassen Thy blev grundlagt i 1829 under navnet Sparekassen for Thisted Amt. Siden dengang er der løbet meget vand i åen, og Sparekassen Thy er fortsat et pengeinstitut i vækst.
Sparekassen Thy har sit hovedsæde i Thisted samt 14 filialer, der er fordelt fra Frøstrup i nord til Herning i syd.
Vi ser muligheder i, at vi er en del af lokalsamfundet. Igennem sponsorater, er vi med til at skabe et sundt og godt foreningsliv, hvor Sparekassen Thy støtter mange lokale foreninger i bestræbelserne på at bevare fællesskabet og lokalsamfundet.
Seneste nyt
Vejret bliver vildere - er din bolig klar?
Ændrede vejrforhold gør, at vi skal se på vores bolig med nye øjne og sørge for, at den er beskyttet mod den største trussel: Indtrængende vand.
Webinar: Valget i USA
Onsdag den 23. oktober kl. 19:00 kan du få unikke indsigter i de strategier, trends og afgørende faktorer, der former valgkampen og påvirker stemmeboksen. Bliv også klogere på, hvordan politiske beslutninger på den anden side af Atlanten påvirker os globalt.
Garantmøde og valg 2024
Så er det nu, du kan afgive din stemme til repræsentantskabsvalget samt tilmelde dig garantmøderne.
De første 2,1 mio. kr. fra Sparekassen Thy Fonden er blevet uddelt i lokalområderne
Sparekassen Thy Fonden, der uddeler midler til velgørende og almennyttige formål, har i fondens første levetid uddelt midler til i alt 73 foreninger i virkeområdet. Alt i alt 2.129.560 kr. er på vej ud at gøre gavn i foreninger, der bidrager til det gode liv, bosætning og attraktive lokalmiljøer.